Fredag morgen kl. 7.30 var der afgang fra Holbæk til Cph lufthavn. Carsten Eriksen fra Grenå havde overnattet hos mig fra torsdag til fredag. Poul , Carsten, Steen (hjælper) og jeg kørte sammen der ind. Her mødtes vi med Martin Suhr Madsen, samt hans kærest(hjælper) . Martins mor (hjælper) og hendes kæreste (hjælper) skulle også med. Helga fra Jylland kørte sammen med hendes mand til Milano. De havde datter og barnebarn med.
Fra lufthavnen Malpesa med bus til Milano. Her hyggede vi os på en cafe i solen i 1½ time . Derfra med tog til Serengo hvor løbet skulle være. Vi valgte at gå med de 1,5 km til indskrivnings centeret for løbere. Her blev vi kørt til Hotel. Det skulle vise sig at vi skulle bo 40 min fra byen lidt op af et bjerg. Vi glæde os til at få mad,(kl. var ca. 20.00 var efterhånden træt af blive transporteret.
Det var noget af et held, at vi stod foran en del af andre landshold. For ellers havde vi først været ved hotel 2 timer senere. Vi gik med store forventninger ind for at skulle spise. Men men men. Menu bestod af små basta, med halvkoldt tomatpure og intet andet . Havde været bedre at få ketchup til. Der til fik vi så en bøf som var uspiseligt. Martins mor sagde: ^"Jeg burde låne køkknet og gryder og lave noget ordentlig mad. Dette er jo ikke mad." Vi kunne kun give hende ret. Jeg tvang den halve bøf ned. Der var pomfritter til som var kolde. Jeg fik spist pastaen. Hotellet virkede som om det havde været et gammel kloster. På alle værelser var der et kors af Jesus. Hotel var gråt og trist indenfor.
Lørdag morgen: Jeg glædede mig til morgenmad. Den kunne da kun være bedre. Ak og ve.
Der var yoghurt, ristet tørt toast og kiks . lidt syltetøj og smør, juice. Normalt når vi er til VM, er der buffe ¨både morgen middag og aften. Denne gang var der stort set intet. ingen corn flakes havregryn æg osv.
Nå lørdag formiddag kørte nogle ned til byen for at købe ind til depoterne til løbet. Godt at Helga og familie have kørt i bil, så vi kunne benytte denne. Hotel lå langt fra alt oppe af et bjerg, med en fantatisk udsigt. Det kunne vi ikke klage over, altså udsigten og det gode vejr. Lørdag formiddag lagde vi ( Steen, Poul og Jeg) os på tæpper i græsset og nød solens varme.
Middags mad kunne spises, men igen ikke nogen særlig positiv oplevelse.
Kl. 13. 40 skulle bussen komme for at køre os de 40 min til Serengo til information mødet ang. løbet. Sådan et møde er der til hvert VM. Her får man alle de praktiske oplysninger ang. 100 km. løbet. Så som, hvordan kommer vores væske ud til depot og hjælperne osv.
Mødet var kl 16.00 kl . 14.40 var bussen ikke kommet. Poul ringede på tlf. til løbs ledere osv.
Lidt over kl.15 besluttede vi at tage sagen i egen hånd. Jeg / Vi lånte Helga og hendes mands bil.
Steen, Carsten, Helga og jeg satte kurs mod Serengo med mig bag rettet. Der var heldigvis GPS i bil, så nemt at finde vej.
Efter en god halv times kørsel fandt jeg en P. plads i byen. Uheldigvis må man kun holde der en time. ( så måtte jeg om nødvendighed, lige vende tilbage og stille p skive.) Der var ca. 800 m. fra p plads til huset hvor mødet blev afholdt. Vi kom lige i sidste øjeblik .
Da der var gået en time, måtte jeg tilbage til bilen for at ændre p - skive så vi ikke fik bøde. Nu var det så en eletronisk p- skive. Så man skulle altså køre en tur, for at den fik ny tid, Jeg kørte en runde. Da jeg kom tilbage var p-pladsen selvfølgelig taget af en anden bil. Nå efter 5 min kørsel fandt jeg en ny. En hvor man måtte holde hele tiden " dejligt" Så lige en gå tur tilbage igen til mødet. Så fik lige gået 1,6 km ialt for bilen skyld. Det var mig som måtte gøre dette. Andre havde ikke lige mod på, at køre et fremme sted, og kunne vist, heller ikke lige finde tilbage til bilen igen.
De andre var omsider kommet med en bus fra hotellet 2½ time senere.
Efter iformationsmødet var der den oblikatoriske flagparade. Først lidt taler og derefter ca. 1,2 km. gang i gå gaden i Serengo.
Efter Flagpraden var der Pasta party. Ingen viste rigtig hvor vi skulle gå hen. Men vi fandt da ud af at man skulle gå hen til nogen busser . ca. 1 km gang, hvor flagparaden stoppede.
Nu var der jo så den famøse bil igen´. JEG var jo den eneste som viste, hvor den var. Vi besluttede at de andre tog med bus til Pasta party og jeg og Helgas mand gik til bilen. Vi havde med vild forvirring fået fat i adressen til stedet, hvor pastaparty foregik.
Vi forlod de andre og gik så ca 1,5 km til bilen. Vi satte os glade ind i bilen ( jeg var ret træt i hoved og ben ) og glæde os til at komme afsted for at få mad. Pludselig siger Helgas mand !! Hvor er GPS´en . Det er løgn, hvor er den. ? Pludselig fik jeg mig en bange anelse/Tanke om . Gu ved om det var den Martin benyttede, da vi gik til informationsmødet . Martin havde en mobil tlf. med kort(troede jeg det var på det tidspunkt.) da vi gik i byen til info mødet. Jeg kan huske, at jeg tænkte, er sku da smart, så skal man da ikke bruge tid på at lede selv. Min egen sønner benytter det ofte når jeg er sammen med dem i Danmark og skal finde adresse. Jeg sagde til Helgas mand. Det skulle ikke undre mig at det var den Martin benyttede sig af, altså GPS en.
Nu var jeg så stresset og indenvendig var jeg ved at sprænge af raseri, men holdte hoved koldt. Ikke nok, at dem fra Italien klodser i det, men at Martin også gør og ikke sørger for at vi får den GPS med os, er altså ikke lige det, man har mest brug for i en fremme by og land. Vi har ikke engang et kort. Der blev fortalt, at dem som var med bus var der 15 min kørsel til pastapartyet. Hvordan fanden finder vi det lige nu. jeg sms'ede og talte med Poul og fik bekræftet at Martin havde GPS. Pludselig fik jeg en sms fra Poul at de allerede var der. kun 5 min med bus. Så kom endnu en sms at de stod i en hal hvor der blev spillet basketball. Endnu en gang kaos, nu om hvor der skulle spise. Imens poul og de andre gik rundt for at finde maden kørte vi på må få rundt i byen, Vi spurgte en mand om vej, som havde kort i mobiltlf. og Helgas mand satte sig ind i det og satsede på at kunne huske vejen i hoved. Ved alt held havde han husket rigtig og vi havde taget de rigtige beslutninger om vi skulle til højre eller venstre. vi så busserne Puha. Vi gik ind og var faktisk kommet til tiden. Nu skulle der spises kl. var næsten 20.30
Der var altså også lige 200 andre løbere som skulle have mad. Nu havde de været så geniale, at sætte 4 damer til at øse mad op . Så der ventede vi ca. 40 min i stående tilstand for at få vores mad. Da vi endelig satte os for at spise, skulle den sluges ned for at vi kunne nå bussen til Hotel . De sagde godt nok at den ventede, men det ville vi altså ikke satse på, da vi så andre gik ud til bussen, som vi skulle køre med.
Jeg jokede med, nu må vi håbe de ved hvor hotel er. Det skulle jeg ikke have gjort, for nu skulle buschaføren spørge om vej. Nå vi nåde da hotellet ved 22.30 tiden. Derefter lavede vi vores væske. Jeg spiste en gang musli. Min taktik med dette var at jeg så ikke behøvede så meget morgenmad. Så skulle man da ikke stresse over at skulle spise meget til morgen. Jeg gik i bad og kom i seng kl. 00.00 .
Søndag morgen kl. 5 stod jeg op. Jeg var træt i hoved. Spiste en banan. Så var det bare at satse på, at der kom en bus som kørte til start. Bussen var der til tiden "Puha det var godt" Jeg hørte musik under trasporten. Følte at jeg var klar til de 100 km. og havde ´det godt med at skulle igang.
Jeg jokede med at nu kunne der da ikke ske flere fejl, skulle da lige være at de ikke viste hvor starten var. Men blev eninge om, at det viste de nok. Da vi kom ind til Serengo så vi at ruten var klar og afspærret. På et tidspunkt sige jeg til Carsten som sidder ved siden af . Der har vi telte til venstre 400 m længere ned af en vej, det er nok væskedepoter.
Vi kørte lige et pr minuter mere og bussen stopper, også den bag os. Vi bliver sat af ved en fabrik, der er intet tegn på at der skal løbes her. Chaufføren sagde vi skulle gå ned af en lille vej. Alle var frusterede. Nå vi kom pludselig ind på noget afmærket, hvilke måtte være noget af ruten. Vi kunne se et km. skilt til højre for os, hvor der stod 2 km. Så måtte det jo være modsat af km. skiltet vi skulle gå. Ruten var jo på 20 km. Så vi valgte logisk nok den korteste vej . Vi fik gået 2,5 km. og gik i gang med de sidste forberedelser, Toiletbesøg osv.
Da der manglede en ½ time til start, fik vi af vide at starten var udsat. Nu var problemet at de atleter som boede højre oppe i bjergen ikke kunne komme ned. Der var faldet sne i løbet af natten, så den skulle lige skrabes væk inden de kunne komme ned. nå
Nå endlig gik starten. Alt føltes fint for mig. Carsten og Poul løb 100 m. længere fremme. Jeg tog det roligt, da der var lidt tumult med at komme frem. Efter 3 km. løb jeg sammen med Poul. Jeg spurgt ham ang. hans skade. Poul var tydeligt plaget af sin fiberskade og valgte at stå af efter 4 km. Poul havde intet andet af gøre. Skaden var ikke helet, selv om han havde håbet og gjort alt for at det evt. kunne have ladet sig gøre. Jeg selv havde det godt og vejret var perfekt ikke for varmt og overskyet.
Martin var løbet med fuld skrue derud af. Det havde han faktisk sagt, at han ville gøre. Med den fart, tænkte jeg at ham ser jeg nok lidt senere i løbet. Carsten og jeg lå med ca. 200 m imellem hianden og vinkede til hinaden en gang imellem at vi havde det godt. Ved 55 km. kunne jeg mærke at det ikke blev dagen. pludselig blev det også ret varmt med en sol på skyfri himmel. Et fantatisk vejr, bare ikke for mig, når jeg løber og skal yde mit bedste.
Carsten var tilgengæld bedre løbende end jeg denne dag. Han kom i mål i tiden 7.45 s.Tillykke Helga kom også flot igennem med en tid på 9.t 36 min .
Martin måtte stå af ude ved 50 km. jeg løb forbi ham ved 47-48 km. ca. Han havde pådraget sig en skade. ? eller var det hårde udlæg årsagen.? Nogen gange skal man satse. Hvilke jeg selv ind imellem også vælger at gøre.
Jeg selv tænkte at jeg nok kom i mål på 8 timer. Men fik det dåligere og dårligere mellem 60 og 70 km. ved 83 km troede jeg det var slut. Det flimrede for mine øjne. Nej tænkte jeg " bare ikke nu, ville så gerne igennem". Jeg valgte at gå og lúnte stille og roligt ved en strækning med skygge langs en væg. Jeg satte tempo ned. Et par som boede på det samme hotel som os. Kom forbi mig. Tog en beslutning om at det tempo kunne jeg godt holde. Vi løb sammen og jeg fik det pludselig rigtig godt. Hvilke hjælpere ved depot kunne se, og sagde at jeg så fin ud igen. Jeg havde det også godt, men tiden kunne jeg intet gøre ved ,mere, det var sket pga. af min lange nedtur.. Faktisk nød jeg de sidste 12 km. som blev en god oplevelse.
Jeg kom i må i tiden 8.18.36 . Så har jeg da løbet 17 stk. 100 km, hvilke vel også i sig selv er godt. Min tid var ikke som forventet. Jeg havde satset på på 7.30 ca. Men 8.18. er heller ikke nogen dårlig tid i sig selv, men bare ikke godt nok, når man vil mere.
Vi gik til en pizza restaurant, blev kørt til hotel igen. Fik en god nattesøvn og stod op til kedelig morgenmad.
I Milano på pizza restarurant. 1 time senere måtte Carsten og jeg altså lige på Mac Donald og have en stor menu. inde da have vi også spist is. Så var bunden endelig lagt.
Derefter hjemrejse med bus så tog så bus igen og til sidst fly. Bil til Holbæk
Godt at være hjemme igen og skal på arbejde. En ret hård tur ang. logistikken omkring løbet.(service og mad osv.)
Næste år er det i Korea. Okt, 2013 . Skal lige siges, at da en fra Korea informerede ang. dette i hallen efter 100 km. hvor de fleste løbere, så på udleveringen af medaljer "Sagde denne"!! I korea ved vi hvordan man laver sådanne ting. Jeg klappede, hvilke de fleste i hallen gjorde. Det var vist en lille hentydning til, hvor kaotisk det hele havde være i Italien.
Borset set fra alt det kaotiske, vil jeg sige tak for godt selskab fra hele det danske hold. Vi har grinet meget. Det er en tur, vi vil kunne snakke en del om, på bænken når vi er gamle.
